FCI standard 14.04. 1995 (F) Nr. 116 (ORG 14.04.1995)

 

  Oprindelsesland:  
  Frankrig

 

 
  Andet navn end Dogue de Bordeaux:   
  Bordeaux bulldog, Fransk mastiff, French mastiff

 

 
  Anvendelse:  
  Vagthund, forsvarshund, gårdhund.

 

 
  Klassifikation:   
   FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser)

 

 
  Helhedsindtryk:   
  Af type er racen kortskallet Molosserhund med konkav overlinie.  
  Dogue de Bordeauxen er en meget kraftfuld hund,  
  hvis meget muskuløse krop bevarer en harmonisk helhed.  
  Den er ret lavt bygget, dvs. at afstanden fra brystbenet til jorden er mindre end  
  brystdybden.  
  Den er kompakt, atletisk, imponerende og meget respektindgydende at se på.

 

 
 

 

 
  Proportioner:  
  Forholdet mellem kropslængde (fra skulderspids til sædeben) og skulderhøjde er som 11:10  
  Brystdybden er større end den halve skulderhøjde.  
  Næseryggens længde må højst være 1/3 og ikke under 1/4 af hovedets længde.  
  Hos hannen svarer hovedets omkreds nogenlunde til skulderhøjden.

 

 
  Temperament:  
  Bordeaux'en er en behagelig husfælle og fremragende familiehund.   
   Den er rolig, harmonisk, meget knyttet til familien og kælen.  
  Over for fremmede er den reserveret men forholder sig neutral, hvis dens ejer er til stede.  
  Den besidder en uspoleret, social adfærd, er godmodig over for børn og også god at have  
  flere af sammen.  
  Ikke nogen slagsbror. Den følsomme kolos reagerer bedst på en kærlig, konsekvent  
  opdragelse,   
  stemmelejet er tilstrækkeligt til at lære hunden at forstå, hvad der er rigtigt og forkert.  
  Hårdhed ødelægger den. Bordeaux'en er, når den er en gang er opdraget,  
  lydig og har ikke tilbøjelighed til at blive vild.  
  Den er ikke nogen udpræget løbeglad hund, men behøver bevægelsesfrihed og plads  
  omkring sig.  
  Bordeaux´en er en fremragende vagt - og beskyttelseshund, der aldrig angriber uden grund,  
  og den har en pålidelig flair for alvorlige og indbildte trusler.

 

 
  Hoved:  
  Stort, kantet, bredt og ret kort; trapez-formet, set forfra og fra oven.   
  Skallens og næseryggens længdeakser er konvergerende (fremefter)

 

 
 

 

 
  Skalleparti:  
   Hannen:  
  Svarer hovedets omkreds (målt hvor det er bredest) nogenlunde til skulderhøjden. 

 

 
  Tæven:  
  Kan være lidt mindre.  
  Skallepartiets volumen og form er en følge ad den betydelige udvikling af tindingepartiet,  
  øjen bryns buerne, kindbens buerne og bredden mellem underkæbens to grene.  
  Skallens overlinie er let konveks fra side til side.   
  Stoppet er meget udtalt og danner en næsten ret vinkel med næseryggen (95-100º).  
  Den dybe pandefure fortoner sig mod hovedets bageste del.   
  Ansigtet domineres af panden, som er mere bred end høj.  
  Hovedet har på begge sider af pandens midterfure symmetriske rynker.  
  Disse dybe rynker og folder ændrer sig, alt efter om hunden er opmærksom eller ikke.  
  Bred med godt åbne næsebor og vel pigmenteret svarende til maskens farve.

 

 
  Næse:  
  En noget opadvendt næse er tilladt, men den må ikke være trykket tilbage mod ansigtet.

 

 
  Næseparti:  
  Kraftfuldt, bredt og tykt, men ikke udfyldt under øjnene.  
  Det er ret kort, med en svagt konkav overlinie og uden alt for fremtrædende rynker.  
  Bredden aftager næsten ikke udefter, således at det set fra oven, nærmest er kvadratisk.  
  Sammen med skallens øverste del danne næseryggen en meget stump vinkel,  
  der er åben opefter.  
  Når hovedet holdes vandret, vil spidsen af det korte, tykke og   
  brede næseparti, ligge foran en lodret linie ned langs næsens forside.  
  Omkredsen af næsepartiet nærmer sig 2/3 af hovedet omkreds og dets længde ligger mellem  
  1/4 og 1/3 af hovedets totale længde fra næse til nakkeknude.  
  De nævnte grænseværdier (højst 1/3 og mindst 1/4) er tilladte, men ikke ønskelige mål.  
  Den ideelle længde af næsepartiet ligger mellem disse yderpunkter.

 

 
 

 

 
  Kæber:  
  Meget kraftfulde og brede.  
  Hunden har underbid (et træk der er karakteristisk for racen).  
  Bagsiden af underkæbens fortænder ligger lige foran forsiden af overkæbens fortænder  
  og har ikke kontakt med dem.  
  Underkæben danner en bue opefter.  
  Hagen er godt markeret og bør hverken rage for langt frem foran overlæberne  
  eller dækkes af dem.

 

 
  Tænder:  
  Kraftige, især hjørnetænderne, som i underkæben er ansat langt fra hinanden og er let  
  krummede.  
  Fortænderne er placeret i en pæn række, især i underkæben, hvor de nærmest danner en ret  
  linie.

 

 
  Overlæber:  
  Tykke, moderat hængende, kan trækkes tilbage.  
  Set fra siden er dens underlinie afrundet og de dækker siderne af underkæben.  
  Fortil har den øverste læberand kontakt med underlæben, derpå går de ned til hver sin side  
  og danner et bredt, omvendt  V.

 

 
  Kinder:  
  Fremtrædende på grund af den meget kraftigt udviklede muskulatur.

 

 
  Øjne:  
  Ovale, ansat langt fra hinanden.  
  Afstanden mellem de to inderste øjenkroge svarer omtrent til det dobbelte af  
  øjenåbningens størrelse.  
  Blikket er frimodigt.  
  Bindehinden må ikke kunne ses.  
  Øjenfarven er nøddebrun til mørkebrun hos hunde med sort maske.  
  Der tolereres lysere øjne hos hunde med brun maske eller uden maske.

 

 
  Ører:  
  Forholdsvis små, af en lidt mørkere farve end pelsen.  
  Fortil ved basis er ørerne let rejste, men bæres ellers hængende, uden at virke for bløde,  
  med forkanten tæt til hovedet, når hunden er opmærksom.  
  Ørespidsen er let afrundet og må ikke nå forbi øjet.  
  Ørerne er højt ansatte, i niveau med skallens overlinie og  
  medvirker således til at fremhæve skallens bredde.

 

 
  Hals:  
  Meget stærk og muskuløs, næsten rund.  
  Huden er rigelig, løs og smidig.  
  Halsen har i gennemsnit næsten den samme omkreds som hovedet.  
  Ved overgangen mellem hoved og hals ses en kun let fremtrædende, svagt buet fure på tværs.  
  Halsens overlinie er let konveks.  
  Den godt markerede løse halshud begynder i højde med struben og danner folder ned mod   
  forbrystet uden dog at være udpræget hængene.  
  Ved basis er halsen meget bred og går uden brudte linier over i skulderpartiet.

 

 
  Krop  
  Overlinie:  
  Fast med en bred og muskuløs ryg, en godt markeret manke, en bred lænd der er ret kort  
  og solid og et kryds der skråner moderat ned mod haleansatsen.

 

 
  Bryst:  
  Kraftfuldt, lang, dyb og bred brystkasse, der når ned lavere end til albuen.  
  Forbrystet er bredt og kraftfuldt med en underlinie der er konveks nedad.  
  Ribbenene er lange og godt hvælvede, men ikke i tøndeform.  
  Brystets omfang bør være fra 25-30 cm større end skulderhøjden.

 

 
  Underlinie:  
  Forløber i en kurve fra det dybe forbryst til bugen, som er temmelig optrukken og fast, hverken   
  hængende eller myndeagtigt opkneben.

 

 
  Hale:  
  Meget tyk ved roden.  
  Det foretrækkes, at halespidsen når til haseleddet, men ikke længere.  
  Den bæres lavt og er hverken knudret eller med knæk, men smidig.  
  I hvile er halen hængende, men når hunden er aktiv, løftes den 90 til 120º fra den  
  nedhængende stilling uden at være krummet ind over ryggen eller oprullet.

 

 
  Lemmer  
  Forpart:  
  Kraftfulde med fremtrædende muskler.

 

 
  Skuldre:  
  Skulderbladet er middel skråtstillet (omkring 45º i forhold til vandret)  
  og vinklen skulderblad/overarm er lidt over 90º

 

 
 

 

 
  Overarm:  
  Meget muskuløs

 

 
  Albuer:  
  Parallelle med kroppens akse, ikke for tæt sluttende, men heller ikke udad drejede.

 

 
  Underarm:  
  Set forfra lige eller med lidt hældning nedad/indefter, især hos hunde med meget bred  
  brystkasse.   
  Set fra siden er de stillet lodret.

 

 
  Mellemhånd:  
  Kraftfuld.  
  Set fra siden er den let skråtstillet.  
  Set forfra kan den være let udad drejet for at kompensere for forbenets hældning indefter.

 

 
  Forpoter:  
  Kraftige, med tæt sluttede tæer og stærke, krumme kløer.  
  Trædepuderne er veludviklede og smidige.   
  Trods sin vægt står hunden "højt" på poterne.

 

 
  Bagpart:  
  Robuste bagben med kraftig knoglebygning, velvinklede.  
  Set bagfra er bagbenene stillet lodret og parallelt.  
  De giver indtryk af betydelig styrke, selvom bagparten er knap så bred som forparten.

 

 
  Overlår:   
  Meget veludviklet og fyldigt med fremtrædende muskler.

 

 
  Knæled:   
  I et plan parallelt med midterlinien eller let udaddrejet.

 

 
  Underlår:   
  Relativt kort, muskuløst, rækker godt nedad.

 

 
  Haseled:   
  Kort, senet med moderat åben hasevinkel.

 

 
  Mellemfod:   
  Robust, uden vildkløer.

 

 
  Bagpoter:   
  En smule længere end forpoterne, med tæt sluttede tæer.

 

 
  Bevægelse:   
  Ganske smidig for en molossertype.   
  Skridtgangen er fri og smidig og gå tæt hen over jorden.   
  Godt fraskub fra bagparten og god rækkevidde i forbevægelsen,  
  især i trav som er den foretrukne gangart.  
  Ved hurtigere trav holdes hovedet lavere og overlinien får en hældning fremad.   
  Forpoterne placeres tættere mod midterlinien, mens forbenene strækkes langt frem.  
  En kort galop, hvor bevægelsen også sker lodret, er ret væsentlig.   
  Hunden kan opnå stor fart på korte distancer i spring lavt over jorden.

 

 
  Hud:  
  Tyk og passende løs.

 

 
  Pels:  
  Hårlag:   
  Fin og kort, føles blød

 

 
  Farve:  
  Ensfarvet i alle nuancer af faven, fra mahogni til isabellafarvet.  
  God pigmentering er ønskelig.  
  Mindre hvide aftegninger er tilladt på bryst og poter.

 

 
  Maske:  
  Sort maske:   
  Masken er ofte kun af lille størrelse og må ikke brede sig ind over skallepartiet.   
  Den kan optræde sammen med lidt mørke hårspidser på skalle og ører.

 

 
  Brun maske:   
  Tidligere kaldt rød eller sodet.  
  Næsen er tilsvarende brun, ligesom øjenrandene er brune.

 

 
  Uden maske:   
  Pelsen er fauvn og huden virker rød (førhen også kaldt "rød maske" - næsen er her rødlig  
  eller kødfarvet.

 

 
  Størrelse:   
  Skulderhøjden svarer nogenlunde til hovedets omkreds, Hanner 60-68 cm Tæver 58-66 cm.   
  Der tolereres 1 cm under og 2 cm over disse grænser.

 

 
  Vægt:   
  Hanner mindst 50 kg og Tæver mindst 45 kg.

 

 
  Fejl:   
  Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for   
  bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

 

 
  Alvorlige fejl:  
  Over-aggressiv eller frygtsom  
  Hovedet kort og rundt med udstående.  
  Bulldogagtig type (flad skalle, næseryg kortere end 1/4 hovedlængde)  
  Betydelig sideværts skævhed i underkæben.  
  Vedvarende synlige fortænder (ved lukket mund)  
  Krum (konveks) ryg.  
  Sammenvoksede men ikke skæve halehvirvler.  
  Indaddrejede poter, selv ganske let.  
  For stærkt udaddrejede forpoter.  
  Flade lår.  
  Hasevinkel for åben (rette haser)  
  Hasevinkel for lukket, understillet bagstilling.  
  Kohaset, hjulbenet.  
  Stiv eller stærkt rullende bevægelse bagtil.  
  Udpræget åndedrætsbesvær, astmatisk vejrtrækning.  
  Hvidt ved halespidsen eller foran på benene oven for mellemhånd/fod.

 

 
  Diskvalificerende fejl:  
  Hovedet langt og smalt med for lidt markeret stop; næseryg længere end 1/3 af hovedets  
  længde.  
  (utypisk hoved)  
  Næseryg parallel med skallens overlinie eller faldende; buet næseryg  
  Vredet (skæv) underkæbe.  
  Manglende underbid.  
  Vedvarende synlige hjørnetænder (ved lukket mund)  
  Vedvarende synlig tunge (ved lukket mund)  
  Halen knudret, skæv til siden eller proptrækkerformet.  
  Stumphale.  
  Krumme underarme med stærkt nedsunkne håndrødder.  
  Hasevinkel overkodet.  
  Hvidt på hoved og krop, anden pelsfarve end farve.  
  Tydelige invaliderende fejl.

 

 
  Bemærk:   
  Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

 

 

 
Standarden er udgivet af FCI 30. juni 1995
Oversættelse er godkendt af DKK´s Standardkomité December 1996

 

Billederne er udlånt af Dan Colmon. Hunden på billederne er af  Bon Vitalis Antalis 
     
     
     
 
 
Om Kennel Turners Pride - Links - Info Kontakt - Engelsk